Om adoption
Adoption – at være adopteret – eksistentielle vilkår
Der er ofte mange tanker, som bliver ved med at vende tilbage igen og igen, både hos den som er blevet adopteret og hos de adoptivforældre, som har adopteret et barn. Og nogle gange bliver tankerne aktualiseret på ny i puberteten, hvor den unge kan opleve svære tanker om egen identitet: hvem er jeg egentlig, hvorfor er jeg, som jeg er, hvor kommer jeg fra og hvorfor blev jeg bortadopteret m.m.
Inden adoptivforældre og det adopterede barn møder hinanden, har de allerede en masse oplevelser i deres personlige bagage, som kan skabe svære følelsesmæssige reaktioner, som overordnet bl.a. handler om følelsesmæssig tilknytning og identitet/eksistens.
Endvidere har det adopterede barn overvejelser om forholdet til adoptivforældre og overvejelser omkring det biologiske ophav. Nogle adoptivbørn ønsker måske på et senere tidspunkt at søge efter information om deres rødder og måske opsøge deres biologiske forældre og/eller søskende, men det kan også være forbundet med mange etiske og svære følelsesmæssige overvejelser at kontakte sine biologiske rødder.
Der er typisk megen information, støtte og vejledning i forbindelse med selve adoptionen, men i årene efter kan der således også være behov for at få bearbejdet svære eksistentielle følelser hos hhv. adoptivforældre og/eller den adopterede i ungeårene. Jeg er selv blevet adopteret som 5-årig. Jeg kom oprindeligt fra Færøerne, men havde mine første fem år på et børnehjem her i Danmark, før jeg blev bortadopteret til en dansk familie.
Jeg har for nylig deltaget i TV-programmet Sporløs på DR1 i den udsendelse, som blev sendt den 27. november 2023 vedr. en ung kvinde fra Thailand, hvor vores samtale blev klippet ned til et kort fagligt indslag i udsendelsen. Udsendelsen kan findes på DRTV og nedenfor her er klippet, hvor jeg er med på en virtuel forbindelse mellem DK og Thailand: